Vi søger Projektleder med ambitioner

01. nov 2016

Projektleder med ambitioner...
- salg af ovenlysløsninger

Hvis du:
»» har en byggeteknisk baggrund – tømrer, byggeleder, konstruktør, trælastsælger el. lign.
»» har ambitioner om at være med til at bygge en virksomhed op og være med til at tredoble omsætningen indenfor de næste 3-5 år med salg til hele Norden
»» trives med b-t-b salg, kundekontakt og projektledelse, også på byggepladsen
»» trives i et internationalt miljø og er god til engelsk. Kendskab til tysk og et eller flere af de nordiske sprog er en fordel, men ikke en betingelse
»» god til at arbejde med IT-værktøjer - og også en skruemaskine ind imellem
»» godt kan lide at have travlt, god til at organisere din hverdag og prioritere – kort sagt, god til at skabe resultater,

»»  så vil jeg gerne høre fra dig.

Vi er en lille organisation der har bygget tingene op fra bunden, og med store ambitioner for fremtiden. Derfor skal vi bruge nogle af de bedste nye kollegaer til at realisere målene.

Vi sælger løsninger til vores kunder og ikke bare produkter, og vi lægger stor vægt på at samle på tilfredse kunder, der har tillid til vores evne til at kunne hjælpe dem fra første ide til færdigt projekt.

Om jobbet
Vi arbejder som et team, men du bliver ansvarlig for dine kunder og projekter fra første kontakt til løsningsforslag, tilbud, opfølgning, ordre, levering, montage og hvad projektet ellers omfatter.

Din base bliver i Nykøbing F., hvor vi arbejder med salg og rådgivning til arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, tømrermestre, tagdækkere og trælaster i
hele Danmark. Der skal påregnes rejseaktivitet.

Løn og ansættelsesforhold tilbydes på konkurrencedygtige vilkår tilpasset erfaring og baggrund. Tiltrædelsestidspunkt snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Interesseret, så ring til Michael Saunte på 81 81 37 00 og hør nærmere, eller send mig en ansøgning på ms@lamilux.dk.

»» Printvenligt stillingsopslag